“Hvis man har gået til filmskuespil og fået rygsækken fyldt med teknikker og improvisationsøvelser, er svaret et rungende ja. Min datter var dog lidt betænkelig, inden det gik løs, men med opmuntring og en overstået generalprøve, så var det heldigvis de gode sommerfugle, som fløj rundt i maven. Hun blev gang på gang forsikret om, at hun havde styr på det. Efterfølgende fortalte hun mig, at da publikum grinte af hende første joke/improvisation, så vidste hun, at hun havde publikum, hvor hun ville have dem. Derefter fløj tiden afsted og 2 timer senere, var det en høj og lykkelig pige, der kunne lukke en fantastisk aften. Hun var klar på at gå på igen. Men hvad kan det bruges det til? Jeg tænker, at dette har givet hende en kæmpe indsigt i sig selv. Et selvtillidsboost, som så mange unge mennesker i dag kæmper med. En forståelse af at selv om man selv står forrest på scenen, så står der endnu flere bagved for at det kan lykkes.” Almas far.
“At hvile i sig selv er mange ting. Vi så en dreng fyldt med empati, sund træthed, kontakt, fordybelse og en masse stolt glæde. En dreng der ville mere frem i livet og var lige præcis der hvor han hørte til, i sin helt egen kerne. En fed aften med de skønneste mennesker og en sal der kunne løfte mange tons latter og smil.
Af 
tak! (…) Tak fordi i giver vores børn en verden med den vildeste magi
”. Emils mor.